Nye medlemmer

Måske har du reageret på vores hilsen på din båd her fra juni måned. Så er du inviteret til vores arrangementer i det kommende efterår. Der står lidt mere om arrangementerne nederst. Hvis du har oplyst dit mobilnummer får du en særlig invitation.

Hvis du senere har lyst til at blive "rigtigt" medlem, så får du tilbuddet inden udgangen af december.

Dragør Bådelaug er en sejlklub for tursejlere i Dragør.

Lige nu er vi ca. 170 medlemmer med ca. 100 både, der ligger i lystbådehavnen, i den gamle Dragør Havn og i Jollehavnen ved Fortet.

I de senere år er der kommet nye medlemmer. Det er dejligt. Du er også velkommen

Hvis du har børn eller børnebørn, så er du særligt velkommen som nyt medlem. På vores ture er der mulighed for at tage særlige hensyn til børn og unge, hvis I er nogle stykker der hjælpes med det. 

 

Efterårets arrangementer

Sensommerturen d. 12. – 13. august

Turen går til den "fjerntliggende" ø, Flakfortet. Programmet er klart som pdf. Læs mere

Fiskekonkurrence d. 16. september

En hyggelig dag på Sundet, hvor Bue-Net sponsorerer flotte præmier til deltagerne.

Ålegilde d. 16. september

Dagen kan sluttes med hyggeligt ålegilde (hvis ellers der bliver fanget nogle ål).

I Ålegildet deltager også medlemmer der har afsluttet deres sejlerkarrierer, men som fortsat er medlem af klubben.

 

Temaaftener

Om vinteren arrangerer klubben temaaftener med indhold om sejlads, og vi arrangerer kurser i sejladsteori og praktisk sejlads, hvis der er behov for det.

Første temaaften er d. 1. november

Her har vi inviteret den nye havnefoged, Lars Olsen. Vi håber, at han kommer og fortæller lidt om sin baggrund for jobbet og hans tanker om hvordan han vil gribe det an.