21. og 22. november 2025


Der var vanter, sokker, halstørklæder, grydelapper, dækkeservietter, smykker, babytøj og meget mere. Der var også unik julepynt i akvarel og små strikkede Dragørgæs med nissehuer eller kyser og floshatte.

Bådelauget var pyntet op, og at dømme efter bordene har vi været myreflittige. Der var rigtig meget, og der kom også rigtig mange gæster. Efterhånden er det blevet en fast tradition med vores julemarked, og det ved man godt i Dragør. Folk kommer igen år efter år. Og når man så havde gjort sine juleindkøb, kunne man købe kaffe og æbleskiver. Vi synes det er hyggeligt
Bådelaugets strikke og design klub mødes hver torsdag. Da vi startede engang for 10 år siden var vi kun fire, nu er vi 15.

Der er altid kaffe på bordet og vi skiftes til at have brød med, oftest hjemmebagt. Strikkepindene knistrer, og mens der bliver frembragt sweatre, sokker, tøjdyr og andre spændende ting, går snakken livligt omkring livet i Dragør og Bådelauget. Der grines meget, og man man lærer meget … Nogle af os bruger selvfølgelig det meste af sommeren til at sejle, men det er også den eneste undskyldning for ikke at komme
Og så kom ideen til at afholde et julemarked. Første gang var i 2022. Da var vi ikke ret mange, der stillede op, men efterhånden blev vi flere og flere.. I år var vi 9, og alle har vi opgaver med at lave plakater, sætte dem op, dele invitationer ud .… og meget mere.

Da vi stillede borde op aftenen før julemarkedet, tænk da dalede julesneen ned udenfor , hvid og fin.


