Temaaftenudvalget inviterer til en spændende aften om, hvorledes vi alle kan fascineres af naturvidenskaben
Bemærk at der er tilmelding til dette arrangement. Se nederst.
Kom og hør om giftige havsnegle fra de tropiske have, og om hvordan molekylerne i deres gift kan bidrage til fremtidens medicin
Lea Cecilie Christensen er uddannet Ph.d. i biokemi og har sideløbende arbejdet med naturvidenskabsformidling henover de sidste 20 år.
Naturen gemmer nemlig på fantastiske væsener, der gennem millioner af år har udviklet sig til det de er i dag.
Som nuværende programleder for Astras Naturvidenskabsfestival, der afholdes på landets skoler hvert år i uge 39, vil Lea Cecilie Christensen samtidig give et indblik i arbejdet med at få naturvidenskab til at fylde i børn og unges hverdag
Sådan reagerede nogle af deltagerne da 2. udgave af ”Skipperskrøner og Quiz” nåede sin afslutning. Hvad var det så, der havde optaget opmærksomheden?
Fire skippere fortalte hver to to historier fra sejladser. Den ene var om ikke fri fantasi, så dog ikke ganske sand, mens den anden var sand.
Ind imellem skipperskrønerne svarede deltagerne på 4 x 10 quiz-spørgsmål af maritim karakter. Temaudvalget havde omhyggeligt sørget for, at alle havde mulighed for at svare på mange af spørgsmålene.
Der var en skipper der missede observation af en en båd, som viste sig skyldtes at båden forliste. En anden skipper skulle spille smart og gå en vestlig genvej omkring et østmærke med grundstødning som resultat, endnu et mistet kompasmærke for en anden skipper førte til grundstødning i den forskerte side af et havneløb – med færge og coastere passerende lovligt tæt på. Og så var der endelig den skipper, der havde inviteret hele familien på sejltur til Malmø, men måtte sende dem hjem i taxa, fordi motoren ikke ville starte efter et besøg i byen. De fleste motorer vil nægte at starte, når startspærren er aktiveret! Alle de velfortalte historier medførte store smil hos tilskuerne – også selvom ikke alle kunne skelne dem fra ”løgne”historierne.
Aftenen sluttede med klapsalver til Temaudvalget for en underholdende aften og vindergevinst til det ”hvide” bord for at have besvaret flest quizspørgsmål rigtigt. Forhåbentligt holder temaudvalget fast og gentager succesen til næste februar.
Tak til Hans Krebs Ovesen, Lene Bendix og Jesper Christensen i Temaudvalget.
37 medlemmer drog med Valby Busser afsted mod Havnebygmesterens Studiesamling på årets vintertur.
Studiesamlingen er et næsten hemmeligt museum/arkiv for By&Havn. Kun et lille skilt udenfor indgangen fortæller, at her kan man ringe på og blive lukket ind til en lille veltilrettelagt præsentation af udviklingen af det indre af Københavns Havn lige fra det tidligste fiskerleje over den blomstrende handelstid, industrialiseringen og nu først og fremmest som rekreativt område.
Kanal tværs over Amager og næsten direkte gennem Dragør! Sådan var et forslag der skulle lette større skibes adgang til den indre havn. Det blevet studeret grundigt – og vi kan ånde lettede op. Forslaget blev på tegnebrættet. Foto: Torben Stender
Foto: Torben Stender
Besøget startede på 1. sal, hvor informationsmedarbejder Louise Augusta Krogh gennemgik havnens udvikling fra vikingetiden til nutiden i en ultrakort gennemgang.
Der lyttes koncentreret til lyngennengangen af havnens historie, fra Vikingetid til nutid. Foto: Hans Krebs Ovesen
Der var mange spørgsmål til Louise om bl. a. Lynetteholmen, som nu er så langt, at den næppe kan stoppes. Og hvis Louises beretning står til troende, så overbeviste stormen Bodil skeptikerne om, at det er nødvendigt med en kote10 beskyttelse af Københavns infrastruktur.
Man tænker sit på Dragørs vegne med den besked.
Efter den oplysende præsentation var deltagerne på egen hånd i udstillingen. Selvom det hele rummes i to ”stuer” + en særudstilling om livet på de nye stenrev ved Lynetteholmen, så er indholdet vidtfavnende – og mere omfattende end vi kan nå her. Til alle der ikke deltog kan vi kun anbefale et besøg.