God sommer – på land og hav

Sankt Hans blev fejret med flot bål i bålfadet. Mange medlemmer deltog og Mogens Bille og Finn Alfred sørgede for musik og godt humør til fællessangen.

Din bestyrelse ønsker alle en god sommer – hvad enten den tilbringes med togt på havet eller på land. Husk at sende fotos fra dine oplevelser til 2026@dragoerbaadelaug.dk

Huske at sætte klubstanderen

På mandag d. 1. juni bør alle både være søsat. Det betyder, at flittige folk fra din bestyrelse er på vej rundt på broerne for at invitere til åbent hus søndag d. 7. juni for interesserede nye medlemmer. Så vidt muligt får alle både uden klubstanderen en hilsen. Så husk at sætte klubstanderen. Hvis du mangler eller den skal friskes op, så hent en ny i klubhuset. Den ligger fremme. Hvis du ikke har nøgle, så hent den på terrassen, hvor der vil ligge nogle stykker fra søndag d. 31. og et par dage frem.

Og når nu du er her

Så se fotos fra standerhejsningen og fra arbejdsdagen, hvor mange sørgede for at klubhuset igen står flot og klar til et nyt år.

Frokosttur til Saltholm

Turudvalget sejlede Frokost-tur til Saltholm

Søndag d. 31. maj. og der dejligt mange, der havde lyst til at sejle med.

Efter en vellykket frokost og spadsering på Holmen går turen hjem

Søndag d. 31. maj fra kl. 09.00 – ca. 16.00

(Lørdag d. 6. juni er reservedag)

Og vi håber, at nogle har lyst til at sejle med

 

Saltholmsturen er den tur hvor alle kan deltage.

Hvis du har solgt båden eller din egen stikker for dybt – så kan du være gæst/gast hos en af de andre både.

Skriv dig på listen i klubhuset

eller skriv til saltholm@dragoerbaadelaug.dk

Skipper: Oplys navn, navn på båden og hvor mange gæster/gaster du kan have med.

Gæst/Gast: Oplys navn, og hvis du allerede har en aftale så fortæl også det.

Tilmelding senest torsdag d. 28. maj.

Første gang til Saltholm, så læs mere nedenfor

 

 

 

 

Program:

Kort skippermøde kl. 9.00.

Hvis behov sejler vi i konvoj.

Ankomst senest 11.00, medbragt frokost ved Barakkegården (ingen grill). Spredt spadsering – måske til pestkirkegården eller kalkbruddet. Vi ta’r et teleskop med og ser måske havørne fra fugletårnet, lege med præmier. Læs evt. mere i den lille tryksag, der ligger i klubhuset.

Ca. 14.30 retur til Dragør og mulighed for eftersnak i klubhuset.

Sejladsen til Saltholm

Fra anduvningsbøje på positionen N 55,40,3 –Ø 12,43.7 holder man 115 ° ind og de to båker over ét.

Fællessejladsen følger nedenstående rute:

  1. Fra Dragør Havn sejles nordpå til Nordre Røse

  2. Fra Nordre Røse sejles mod nordøst, så man hele tiden har lufthavnens kontroltårn og Nordre Røse i sigtelinje

  3. Anduvningsbøje til indsejling til Saltholm nås efter cirka 2, 5 sømil. 

Havneafgiften udgør 100 kr. pr. båd pr. påbegyndt døgn og betales via MobilePay på 24525 eller ved bankoverførsel til reg. 6508 konto 3050347019. Oplys bådens navn og anløbsdato på overførslen.

Mange bidrog til årets arbejdsdag

Takker været en grundig forberedelse af Klubhusudvalget v/ Hans var der opgaver til alle de mange fremmødte til årets arbejds- og rengøringsdag i klubhuset.

I løbet af et øjeblik var der mere end 20 medlemmer klar til at tage fat.

Indenfor blev der gjort hovedrent. Stolene blev renset, der blev rengjort bag radiatorerne og messingtøjet blev pudset. Og meget mere.

Efter en hård sidste sæson var bundpladen i grillen godt “krøllet”. Hvad gør et initiativrigt medlem så? Tager selvfølgelig pladen med ud til Henrik Wieder og låner valsemaskinen – vederlagsfrit! – og så er den klar til en ny sæson. Tak til Arne og Henrik!

Se andre fotos fra dagens indsats her: )(Klik for at få stort billede)

Udenfor blev der malet, ordnet græskanter, slået græs, rengjort bænke. Og også her meget mere.

Indsatsen blev belønnet med fælles frokost – og alle gik hjem med “lange arme” og smil på læben.

Standeren op i hårdt vejr

De to standeransvarlige, Carsten og Per, havde forberedt sig grundigt, men var alligevel nervøse om standeren kunne komme i flagmasten i den hårde blæst.

Som det ses på foto, gik det godt og standeren er klar til den kommende sæson.

Foto: Torben Stender


Mere end 50 medlemmer var mødt op til standerhejsningen. De fik bl.a. de her ord med på vejen af Bente Fiege:

På bestyrelsens vegne: Endnu en gang velkommen til alle! Veteraner, sejlere og nyligt indmeldte. Og ikke mindst velkommen til Michael, der har flyttet rundt på sit arbejder for at hjælpe os med musikken i dag. Tak for det!

Se flere fotos fra standerhejsningen:

Det er som sagt d. 49. sæsonstart- Til næste år ved denne tid er vi i jubilæumsåret. Det kommer I til at høre mere om om ikke så længe. Der bliver nemlig brug for mange gode ideer og bidrag, når vi skal tilrettelægge fejringen.

Vi er nu klar til et nyt år med nye sejlplaner og ønsker og forhåbninger.

Også klar til en ny sæson for livet i vores klubhus.

Vi håber på godt sejlvejr til sommerens andre togter – og de kan have mange former. Det kan være et smut til Saltholm, med turudvalget ligeså vel som en god lang tur til den svenske skærgår – eller måske blot et smut ud foran fortet og dyppe sig.

Og grill om onsdagen. Det sker jo på den måde at nogen (med nøgle) tager på sig at sørge for at grillen er klar onsdage kl. ca. 18.00 og så også hejser flaget som signal til andre om at der grilles. Vil du bidrage, så spørg Carsten. Han ved hvordan man gør.

Sæsonstarten er også starten på årsskriftet for 2026.

Så uanset hvilket togt I tager afsted på, – om det er på land eller hav – så ha’ meget gerne det i tankerne. Tag fotos og send det sammen med nogle ord til 2026@dragoerbaadelaug.dk.

Måske vil Infoudvalget komme og prikke nogle af jer på skulderen for at få jeres bidrag.

Så altså sæsonen står foran os på både land og hav – det er derfor vi er ……..

Med disse ord sender bestyrelsen de bedste ønsker for den nye sæson til alle medlemmer af vort bådelaug.