Alle indlæg af Johnny RIber Larsen

Rosinen, Dupont og Kringle på fisketogt

Rosinen, Dupont og Kringle, med besætninger, forsøgte at fravriste Sundet torsk og andet da Fiskekonkurrencen blev gennemført lørdag. Ekkoloddet påstod at der var fisk i Sundet, men de bed ikke på. Rosinen forsøgte med en stor og flot krabbe at få del i de flotte præmier fra BUE-NET, men den hårde konkurrenceleder lod den ikke slippe ind i kategorien “Den største fisk”. 

Selv uden fisk på krogen blev det en fin formiddag på Sundet, der sluttede med en hyggelig madpakkefrokost i klubhuset.

Præmierne er klar til næste års fiskekonkurrence. 

Ændringer for lån af klubhus

Efter to ærgerlige episoder har bestyrelsen præciseret reglerne for lån af klubhuset. Det vigtigste er at:

 – der højst kan være 50 gæster i klubhuset.

  – det ikke er tilladt at opstille og bruge højtalere udendørs.

 – det ikke tilladt at opstille telte på udearealet ved klubhuset eller på græsarealerne.

 – det er ikke tilladt medlemmerne at genudlåne huset til familie eller venner. 

Det sidste betyder, at låneren skal være tilstede ved arrangementet og på den måde sikre at klubhusreglerne overholdes. 

Læs det nye regelsæt her