Den første søndag i maj er store vedligeholdelses- og rengøringsdag i klubhuset.
Uha! Det så lidt forsigtigt ud med fremmødet lige i starten. Men inden længe var mere end 25 medlemmer i fuld gang med alle de opgaver som klubhusudvalget havde listet op. Der blev pudset og vasket inden døre. Gardinerne blev taget ned for at blive vasket. Der blev pudset vinduer både indendørs og udendørs.

Udenfor blev der klipper hæk, luget og malet. Sålbænke og bænke fik en omgang. Tagrenderne blev renset – de trænge alvorligt til det. Vejret var fint omend lidt til den kølige side. Ny hæk af hybenroser skal vokse og lukke af til Ofelia.
Selvom klubhusudvalget er omhyggelige i deres næsten daglige omsorg for huset, så er der alligevel mange opgave til os andre på arbejdsdagen. En enkelt blev udsat, men alle øvrige blev løst med godt humør og fælles hjælp
Efter endt indsats serverede grillmesteren pølser m/ kartoffelsalat og kaffe med kage fra Lis