Takker været en grundig forberedelse af Klubhusudvalget v/ Hans var der opgaver til alle de mange fremmødte til årets arbejds- og rengøringsdag i klubhuset.
I løbet af et øjeblik var der mere end 20 medlemmer klar til at tage fat.
Indenfor blev der gjort hovedrent. Stolene blev renset, der blev rengjort bag radiatorerne og messingtøjet blev pudset. Og meget mere.

Efter en hård sidste sæson var bundpladen i grillen godt “krøllet”. Hvad gør et initiativrigt medlem så? Tager selvfølgelig pladen med ud til Henrik Wieder og låner valsemaskinen – vederlagsfrit! – og så er den klar til en ny sæson. Tak til Arne og Henrik!
Se andre fotos fra dagens indsats her: )(Klik for at få stort billede)
Udenfor blev der malet, ordnet græskanter, slået græs, rengjort bænke. Og også her meget mere.
Indsatsen blev belønnet med fælles frokost – og alle gik hjem med “lange arme” og smil på læben.








