Sankt Hans i Dragør Bådelaug

Friske folk: Per K, Hans, Carsten M, Per H, og Erik sørgede for, at der blev hentet brænde og bygget bål. Det smukkeste bål i byen, blev der sagt.

Alt hvad klubhuset kunne rumme af medlemmer var mødt op til den traditionelle servering fra Sydstrandens Slagter: Grillet gris og kæmpepølser med salat og andet som hører til.

Undervejs blev der sunget fra Sangbogen med dejlig støtte fra Mogens Billes guitar og Finn Alfreds harmonika.

Da flaget gik ned, blev bålet tændt for de op mod 1.000 mennesker der mødte frem på en smuk og lun sommeraften. Annelise havde bygget heksen, som trodsede tiden ved at være af hunkøn. Dens søstre var bordpynt.

Bålet brændt helt ned, men der mangler at blive fjernet slagger og søm
Hans Henrik har sørget for at alt er fjernet og til sidst har riven været i gang.

Og Lise og Anne sørgede for de festlige rammer indenfor:

Der blev gået til den ved det årlige klubhus vedligehold

Selvom om mange flittige hænder med daglig indsats holder klubhuset i stand til vores arrangementer og medlemmernes lån, så kræver det alligevel en årlig indsats, hvis det skal stå flot og velholdt, med sine efterhånden mange år på bagen.

Derfor mødte 13 medlemmer op søndag d. 8. maj for at male, slibe, fjerne ukrudt, vaske gardiner og en hel del mere. Der var travlt og ikke rigtig tid til at fotografen kunne tage fotos, så du må nøjes med et billede af frokosten.

Standerhejsning

Lørdag d. 30. april blev standeren ført til tops i den smukke nye flagmast. Formanden sagde de nødvendige optimistiske ord om den kommende sæson, Carsten Borch og Hans Krebs Ovesen stod for hejsningen. Mogens Bille og Alfred støttede sangen med deres dejlige guitar og harmonika. Bagefter den traditionelle frokost.

Der var fuld musik til sangene ved årets standerhejsning

Endnu en hyggelig og glad sangeftermiddag

Michael mødte med energi og humør, og fik endda deltagerne op at står flere gange. Det virker altså godt når man skal synge

Søndagsfrokosten d. 10. april blev også en eftermiddag med glade sange fra sangbogen. Dog! Selvom der blev sunget igennem med fornøjelse, så var der dog også røster om at der måske kan trænge til nyere sange i sangbogen. Hvem tager mon initiativ til det?

Frokost og syng med Sangbogen

Trænger du til til varme og sangglæde i det kølige forår, så er der mulighed for at få både frokost og “Syng med sangbogen”

Søndag d. 10. april kl. ca. 13.00 – ca. 15.00

i klubhuset

Hvis du kun kommer for at synge med sangbogen så kom kl. 13.45.

Du kommer med din medbragte frokost, og vi slutter med at synge sange fra sangbogen.

Vivi har lovet at synge for og Michael (Frida) kommer med sit el-klaver og hjælper på vej.

Klubhilsen

Vivi, Michael, Johnny

Fotos fra sæson 2021

Så er årets fotokonkurrence afsluttet. 8 medlemmer har indsendt ca. 30 fotos. To vidende og retfærdige dommer, Dan og Torben Stender, udvælger vinderfotoet, der får hædersplads i klubhuset indtil næste år.