Dansk Søredningstjeneste

Temaudvalget havde d. 23. oktober inviteret Martin Wagner fra Dansk Søredningsselskab til at fortælle om formål og indsats.

Martin fortalte på sin stilfærdige og informative facon om, hvordan de frivillige uddannes og om de indsatser, de yder gennem en sæson.


Martin Wagner fra Dansk Søredningsselskab informerer om tjenestens arbejde

Uanset om du allerede er medlem af selskabet eller om du påtænker det, som var det en informativ aften, som desværre kun havde et fåtalligt fremmøde.

Martin Wagner er også tilknyttet både Søfartsstyrelsen og Dansk Sejlunion og i den egenskab har Bådelauget aftalt, at Martin kommer og informerer om søsikkerhed, når vi i foråret 2025 indbyder til ”Førsæson-arrangementet.”

Besøg Søredningstjenestens hjemmeside

Bådelauget besøger Bådeværftet

Temaaften onsdag d. 13. november kl. 19.00

I klubhuset

Værftet er vores nabo. Mange af os passerer det ofte og undres måske over, hvilke opgaver der er gang i inden i de store haller.

Denne aften besøger medlemmerne værftet og møder Dirch Petersen, der er 3. generations-ejer . Dirch vil fortælle om værftets historie. Vi får mulighed for at høre mere om værftets arbejde og om de fremtidsplaner der er.

Program:

Kl.19.00Aftenen starter i klubhuset
Kl.19.000Vi begiver os straks til værftet, hvor Dirch venter.
Ca. Kl. 19.45
– Tilbage til klubhuset med tilbud om varm kaffe/the og andre forfriskninger. Dirch fortæller evt. mere og svarer på spørgsmål

Noter din mail nedenfor hvis du vil have en påmindelse nogle dage i forvejen.

Årets sejler


I år kan du nominere din favorit til årets sejler

Du kan – alene eller sammen med andre – nominere en person der efter din mening har gjort sig fortjent til titlen ”Årets Sejler 2024”.

Nomineringen skal motiveres – gerne med eksempler på personens indsats/væremåde/bidrag til klubben – eller andet som du finder gør personen til kandidat til titlen.


Vedholdenhed og nye initiativer skal belønnes. Derfor kan din kandidat godt være udnævnt til årets sejler tidligere.

Bestyrelsen beslutter hvem, blandt de nominerede, der skal have æren af at blive ”Årets sejler 2024”

De to og personen øverst kunne med god ret være kandidater. Men det kan de ikke være. De er nemlig i bestyrelsen.

Du sender din nominering til 2024@dragoerbaadelaug.dk eller afleverer den en lukket kuvert i klubhuset. Du skal gøre de senest d. 17. november.

Bestyrelsen

Temaaften d. 23. oktober kl. 19 -21

Dansk Søredningsselskab

Dansk Søredningsselskab er en forening, hvor frivillige arbejder for at styrke sikkerheden til søs gennem forebyggende søredning.

Måske er du allerede medlem af Søredningsselskabet eller du overvejer at blive det. Eller du er blot interesseret i, hvorfor det er nødvendigt med en frivillig søredningstjeneste, og hvordan den virker.

Martin Wagner fra Søredningsselskabet fortæller om selskabets arbejde. Martin spørger også, hvordan du selv kan arbejde med sikkerhed til søs, og hvad du forventes at gøre hvis uheldet er ude, og du får brug for hjælp.

Martins indlæg varer lidt mere end en 1 time, hvorefter der er tid til kommentarer og spørgsmål.

Hvis det er praktisk muligt starter aftenen med et besøg at DSRSs Viking Norsafe i havnebassinet ved klubhuset.

Orienteringsmøde om VHF-SRC og Duelighed

I lighed med tidligere år indkalder vi til orienteringsmøde om studiekreds i den teoretiske del af duelighed. Det sker den tirsdag den 24. september 2024, kl. 19.00 i klubhuset.

Vi har også tænkt os at udbyde studiekreds i VHF-SRC, og derfor inviterer vi til orienteringsmøde tirsdag den 24. september 2024, kl. 20.00 i klubhuset.

Vel mødt til alle interesserede.

Se mere i vedhæftede PDF-filer

Indsatsen omkring de unges fester på klubområdet har hjulpet.

Sommeren er forbi. Det er tid for en status for de unge menneskers besøg i Bådelaugets klubområde.

Det kan siges kort: Det har været en god, rolig sommersæson, hvor unges adfærd omkring klubben ikke har været generende i større omfang.

Mange tak til mange medlemmer, der med hyppige aftenbesøg har medvirket til at dæmpe de unges fremmøde.

Bestyrelsen takker også for indsatsen fra blandt andet SSP, lokalpoliti, havnekontor, Natteravne.

Også tak til Borgmester og andre på rådhuset, som har taget klubbens bekymringer fra tidligere år alvorligt.

Forhåbentlig er det slut med voldsomme fester ved klubhuset

Det er vores opfattelse, at alle parter har udført et konstruktivt informationsarbejde overfor de unge.

Indsatsen har forhåbentligt også bidraget til mere rolige sommeraftener og nætter på hele lystbådehavens område.

Bestyrelsen

Dragør Bådelaug.

Frokost-tur til Saltholm

lørdag d. 24. august

(Søndag d. 25. er i reserve)

Skippermøde kl. 9. Vi sejler kl. ca.9.30.

Indbydelsen gælder alle. Alle med en båd der kan gå ind på Saltholm opfordres til at tage gæstegaster med.

Tilmelding på skema i klubhuset eller skriv til tur@dragoerbaadelaug.dk.

Oplys om du er skipper eller gast. Hvis skipper så også hvor mange gaster der er plads til.

Program

Ankomst senest 12.00. Derefter frokost, seneste nyt om renoveringen af gården, spredt spadsering, udsigtstårnet, lege med præmier.

Vi har adgang til Holmegårdens faciliteter.

Hjemsejlads senest kl. 16.00